Real Madrid har angiveligt identificeret de fem spillere, klubben betragter som fuldstændig urørlige i fremtidens projekt på Santiago Bernabeu. Det betyder samtidig, at alle øvrige profiler i princippet kan blive solgt, hvis det rette tilbud ankommer i sommerens transfervindue. Det skriver Fichajes.
I centrum for projektet står Kylian Mbappe, som Real Madrid ser som klubbens offensive superstjerne i mange år frem. Sammen med ham bliver Jude Bellingham betragtet som en af de absolut vigtigste byggesten i den nye æra efter englænderens eksplosive udvikling siden ankomsten til Spanien.
Klubben har også enorm tiltro til Arda Güler, der internt beskrives som et af verdens største unge talenter. Real Madrid forventer, at den tyrkiske kreatør får en stadig større rolle i de kommende sæsoner, og ser ham som en nøglespiller på længere sigt.
Defensivt er Thibaut Courtois fortsat blandt de mest værdifulde profiler i truppen. På trods af skadesproblemer gennem de seneste sæsoner har klubben fortsat fuld tillid til den belgiske målmand som førstevalg mellem stængerne.
Samtidig er Trent Alexander-Arnold også blevet placeret i kategorien af urørlige spillere. Real Madrid ser den engelske back som en central figur i ønsket om at skabe et mere offensivt og dynamisk hold med stor kvalitet i opspillet.




















