Real Madrid leder øjensynligt efter en ny manager til den nye sæson, efter der har været sået tvivl om den nuværende cheftræner, Alvaro Arbeloa, og hans fremtid på førsteholdet.
Alt tyder nu på, at en udefrakommende skikkelse skal lede Real Madrid-mandskabet frem mod nye titler i næste sæson. I den forbindelse har flere prominente navne været meldt op, men nu kommer mediet, talkSPORT, med en opdatering på et nyt træner-navn.
For mediet skriver nemlig, at Aston Villa-succestræneren, Unai Emery, er en kandidat til jobbet og højt på Real Madrids ønskeliste. Emery selv har tidligere erfaring med træner-gerningen i Spanien, efter at have ledet Almeria, Valencia, Sevilla og Villarreal.
Spanieren har kontrakt med Aston Villa frem til sommeren 2029, og derfor kan Los Blancos være nødsaget til at betale et betydeligt transfer-gebyr til Premier League-klubben for at sikre sig den spanske manager denne sommer.




























