Live – Mest læste nyheder

Morten Pedersen

Alvarez presser på for skifte til Barcelona – Men han er meget dyr

Julian Alvarez vil gerne selv skifte til Barcelona, men Atletico Madrid kræver rigtig mange penge.

Julian Alvarez ønsker ifølge Marca ikke at forlænge sin kontrakt med Atletico Madrid, og presser i stedet på for et skifte til Barcelona.

Den argentinske angriber mener angiveligt, at han har brug for et mere ambitiøst sportsligt projekt for at kunne konkurrere om de største titler i europæisk fodbold. Samtidig skal hans ønske om et skifte ikke være forbundet med problemer med Diego Simeone, da forholdet mellem spiller og træner fortsat beskrives som godt.

Hos Atletico Madrid står man dog fast på en meget hård linje. Klubben kræver omkring 150 millioner euro for angriberen. og er ikke indstillet på at sænke prisen, uanset interessen fra Barcelona.

Internt i Atletico er der delte holdninger til situationen. Nogle i ledelsen ønsker at beholde Alvarez som en central del af fremtidens projekt, mens andre ser muligheden for et salg som en chance for at geninvestere i truppen under Mateu Alemanys sportslige planlægning.

Der har endda været idéer om mulige byttehandler, hvor navne som Ferran Torres har været nævnt som en del af en potentiel pakke. Men Barcelonas økonomiske begrænsninger gør en kompleks handel vanskelig at realisere.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder