De skulle lige prøve, skulle de …
Atlético Madrid ønsker angiveligt at få Marc Bernal inkluderet i en mulig handel om Julián Álvarez.
FC Barcelona har efter sigende budt 100 millioner euro – omkring 745 millioner kroner – for den argentinske angriber og er villig til at drøfte en byttehandel med spillere som en del af aftalen.
Marc Bernal er dog slet ikke til salg.
Internt i Barcelona betragtes den 19-årige midtbanespiller som komplet urørlig, og klubben har ingen planer om at lade ham indgå i forhandlingerne med Atlético Madrid.
Cheftræner Hansi Flick har stor tiltro til Bernals fremtid, og talentet er bundet til Barcelona med en frikøbsklausul på hele 500 millioner euro – svarende til omkring 3,7 milliarder kroner.
Samtidig har den unge spanier heller ingen intentioner om at forlade klubben, hvor han ses som en vigtig del af fremtidens hold.
Så den vej kan Atlético altså ikke gå.




























