Live – Mest læste nyheder

Magnus Nyby

Flick vil have flere stjerner til Barcelona

Hansi Flicks planer for sommerens transfervindue stopper ikke ved Anthony Gordon.

Hansi Flick har angiveligt store planer for FC Barcelona denne sommer.

Ifølge El Nacional ønsker den tyske cheftræner ikke blot at få tilført Anthony Gordon til truppen.

Barcelona arbejder samtidig på at hente en ny angriber, hvor både Julián Álvarez og João Pedro nævnes som potentielle transfermål.

Derudover ønsker Flick også at gøre aftalen med João Cancelo permanent, så portugiseren fortsætter i klubben.

For at skabe plads til de nye profiler kan der samtidig blive behov for afgange.

Ifølge mediet kan Marcus Rashford være på vej væk fra Barcelona, medmindre offensivspilleren accepterer en lønnedgang.

Flick ser angiveligt sommeren som en mulighed for at sætte sit endelige præg på truppen og skabe et hold, der kan konkurrere om de største titler både nationalt og internationalt.

Hvis alle ønskerne bliver opfyldt, vurderer El Nacional, at Barcelonas samlede transferforbrug kan nærme sig 200 millioner euro.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder