Man vil klart helst af med dem. Men sådan kommer det vist ikke til at gå.
Ikke så let i hvert fald.
Eduardo Camavinga og Raúl Asencio har angiveligt ingen planer om at forlade Real Madrid denne sommer.
Begge spillere ønsker at blive og kæmpe for deres plads på holdet, selv om deres fremtid har været genstand for spekulation. De er blevet dømt ude af flere medier.
Det kan skabe et dilemma for Real Madrid. Klubben overvejer flere ændringer i truppen – men hvis hverken Camavinga eller Asencio ønsker at skifte, bliver mulighederne for at frigøre plads og lønkroner mere begrænsede.
Dermed kan ledelsen stå over for en vanskelig balancegang i de kommende uger af transfervinduet.
Real Madrid skal både tage hensyn til spillernes egne ønsker og klubbens planer for truppen, hvis nye forstærkninger fortsat skal hentes ind inden sæsonstart.
Ikke en helt uvant situation trods alt.






























