Får han mon nogensinde chancen på førsteholdet?
Næppe.
Den ungarske målmand Áron Yaakobishvili ser ud til endnu en gang at skulle udlejes fra FC Barcelona.
Den 20-årige keeper har kontrakt med klubben frem til 2028, men forventes at fortsætte sin udvikling med regelmæssig spilletid et andet sted.
Ifølge spanske Mundo Deportivo er der interesse fra flere klubber, heriblandt Levante, Racing de Santander og Mallorca.
Yaakobishvili kommer fra et lejeophold hos FC Andorra, hvor han fik værdifuld erfaring.
På Barcelonas førstehold forventes målmandshierarkiet i den kommende sæson at bestå af Joan García som førstevalg, Wojciech Szczęsny som reserve samt en ung tredjemålmand.
Det gør udsigterne til spilletid begrænsede for Yaakobishvili i den catalanske klub.
Tredjevalget bliver en spiller, der også kan få kampminutter for ungdomshold.





























