FC Barcelona har taget et stort skridt i jagten på Julián Álvarez.
Ifølge RMC Sport har Barcelona afgivet et bud på hele 100 millioner euro for den argentinske angriber.
Álvarez har i den seneste tid været sat kraftigt i forbindelse med Barcelona, hvor cheftræner Hansi Flick angiveligt ser ham som en af de ideelle forstærkninger til offensiven.
Den argentinske verdensmester regnes blandt de mest eftertragtede angribere i europæisk fodbold, og derfor vil en eventuel handel også være blandt sommerens absolut største.
Det er endnu uvist, hvordan Atlético Madrid forholder sig til buddet, men Barcelona ser ud til at mene alvor med interessen.
Hvis handlen bliver en realitet, vil Álvarez blive endnu en markant profil i Flicks projekt på Camp Nou.






























