Barcelona sikrede sig det spanske mesterskab søndag aften, hvor de hentede alle tre point med en sejr på 2-0 hjemme over rivalerne fra Real Madrid.
Den polske angriber Robert Lewandowski startede på bænken for Barcelona, men han blev skiftet ind i det sidste kvarters tid, hvor han kom på banen i stedet for Ferran Torres.
Den rutinerede polak har kontraktudløb med Barcelona denne sommer, og efter kampen blev han igen spurgt ind til sin fremtid i den spanske storklub, men han er endnu ikke klar til at melde noget ud.
– Jeg ved endnu ikke, hvad jeg kommer til at gøre. Jeg har lige fået at vide, at jeg har 51 dage tilbage af min kontrakt, så jeg har stadig tid. Det kunne være en mulighed med en lavere liga. Jeg er snart 38, men jeg føler mig stadig fysisk godt tilpas, så jeg overvejer det.
– Jeg vil lytte til et par tilbud mere, og derefter træffe en beslutning, lød det fra Lewandowski.




























