José Mourinho arbejder på at overbevise Gonzalo Garcia om at blive i Real Madrid, skriver Marca. Den portugisiske træner mener angiveligt, at klubben ikke har en anden angriber i truppen med de samme kvaliteter som den unge spanier.
Mourinho ser Gonzalo Garcia som en klassisk nummer 9, der kan give Real Madrid noget, holdet ellers mangler. Træneren fremhæver især angriberens evne til at presse modstandernes forsvar, holde fast i bolden og udfordre fysisk stærke midtstoppere.
Samtidig mener Mourinho, at Gonzalo er en stor trussel i luften, og kan blive afgørende i kampe, hvor Real Madrid har brug for en anden type offensiv tilgang.
Ifølge mediet betragter Mourinho angriberprofilen som essentiel at have i truppen. Selvom Real Madrid råder over flere store offensive navne, mener portugiseren, at Gonzalo Garcia tilfører noget unikt, som de andre spillere ikke kan tilbyde. Derfor ønsker han, at den unge angriber bliver en del af holdet fremover.
Gonzalos fremtid har været genstand for spekulationer, da Real Madrid har flere muligheder i offensiven, og overvejer justeringer i truppen. Men Mourinhos ønske er klart. Han vil beholde angriberen, og ser ham som en vigtig brik i klubbens planer.





























