Live – Mest læste nyheder

Morten Pedersen

Ny bekymring i Barcelona: Profil kan være på vej mod operation

Frenkie De Jongs skade er mere alvorlig, end Barcelona havde forventet til at starte med.

Frenkie de Jongs skade kan vise sig at være mere alvorlig end først forventet, skriver Diario Sport. Barcelona-midtbanespilleren blev oprindeligt vurderet til at have en mindre skade, men de seneste meldinger tyder på, at situationen er mere kompliceret, og at en operation nu er en mulig løsning.

Ifølge mediet har Barcelonas forsinkelse med at offentliggøre en endelig diagnose skyldtes, at klubben har været på jagt efter en specialistkirurg, der kan vurdere og eventuelt behandle skaden. Den catalanske klub ønsker angiveligt at være helt sikre på den rette behandling, før der træffes en endelig beslutning om De Jongs forløb.

En længerevarende skade til Frenkie de Jong vil være et stort problem for Barcelona, som allerede arbejder med en smal trup på midtbanen. Den hollandske profil har i flere sæsoner været en af klubbens vigtigste spillere, og spiller en central rolle i både opbygningen af spillet og den taktiske balance på holdet.

De Jongs skade har også påvirket situationen omkring Marc Casado. Barcelona havde tidligere været åbne for at lade den unge midtbanespiller forlade klubben, men skaden til De Jong har midlertidigt ændret billedet.

Klubben skal nu vurdere, om Casado bliver nødvendig i truppen, mens De Jongs situation bliver afklaret.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder