Michael Olise er blevet et af de varmeste navne på det europæiske transfermarked, hvor Real Madrid er meget interesseret, men hvis nogen klub ønsker at hente den franske offensivspiller, bliver det alt andet end billigt.
Ifølge Diario Sport har Bayern München ingen intentioner om at sælge Olise, medmindre der kommer et bud, som overstiger den rekordstore transfersum, som PSG betalte for Neymar i 2017.
Dengang aktiverede PSG brasilianerens frikøbsklausul i Barcelona, og betalte hele 222 millioner euro. En transfer der fortsat er den dyreste i fodboldhistorien. Hvis meldingerne holder stik, vil Bayern altså kun overveje et salg af Olise for et endnu højere beløb.
Den 24-årige franskmand har udviklet sig til en af Europas mest frygtede offensive spillere. Hans teknik, kreativitet og evne til at afgøre kampe har gjort ham til en nøglespiller i Bayern München, og klubben ser ham som en central del af fremtidens projekt.
Et prisskilt på mere end 222 millioner euro vil gøre enhver potentiel handel ekstremt vanskelig. Kun ganske få klubber i verden har de økonomiske muskler til at gennemføre en transfer i den størrelsesorden, og selv blandt Europas elite vil en sådan investering kræve nøje overvejelser.




























