Live – Mest læste nyheder

Magnus Nyby

Pérez klar med kæmpebud på Bayern-stjerne

Michael Olise kan være manden bag Florentino Pérez’ mystiske Galáctico-plan.

Florentino Pérez har lovet en stjernesigning af de helt store, hvis han vinder det kommende præsidentvalg i Real Madrid.

Nu peger The Telegraph på, at spilleren kan være Michael Olise.

Ifølge mediet er Real Madrid klar til at afgive et bud på hele 150 millioner euro til Bayern München for den offensive profil, hvis Pérez genvælges som præsident.

Tidligere har Pérez nægtet at afsløre navnet på den spiller, han ønsker at hente, men han har givet flere ledetråde.

Han har blandt andet fortalt, at spilleren optræder for en Champions League-klub uden for Premier League, og at profilen har det nødvendige Galáctico-format til at begejstre fansene på Santiago Bernabéu.

Netop den beskrivelse passer ifølge The Telegraph på Olise, som siden sit skifte til Bayern har udviklet sig til en af Europas mest eftertragtede offensive spillere.

Hvis meldingerne holder stik, vil et bud på 150 millioner euro være blandt de største handler i Real Madrids historie og endnu et bevis på Pérez’ ambitioner om at tilføre klubben nye verdensstjerner.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder