Live – Mest læste nyheder

Daniel Hvalsø Carlsen

Rafael Leão spøger igen-igen i Barcelona

Barcelona ser ud til at holde døren på klem, hvis situationen ændrer sig senere i transfervinduet.

Så er han der igen.

Ifølge mediet Sport har FC Barcelona taget kontakt til AC Milan for at undersøge betingelserne for en mulig handel med Rafael Leão.

Den portugisiske kantspiller er ikke en topprioritet lige nu, men Barcelona holder øje med, om han kan udvikle sig til en attraktiv markedsmulighed.

Leão har gennem flere sæsoner været en af Milans største profiler.

Den 27-årige portugiser er kendt for sin eksplosive fart, stærke dribleevner og evnen til at afgøre kampe på egen hånd – eller ved at sætte andre i scene.

I nat assisterede han fx Goncalo Ramos, så han kunne heade sejrsmålet til 2-1 ind for Portugal mod Kroatien ved VM.

Ifølge Sport er Milan åbne for et salg, hvis det rette bud – angiveligt omkring 60 millioner euro (cirka 450 millioner kroner) ikke mindre – lander på bordet.

Sport skriver desuden, at Leão tidligere har sagt ja til et skifte til Barcelona.

Lige nu er venstrekanten dog dækket ind efter købet af Anthony Gordon.

Barcelona ser dog ud til at holde døren på klem, hvis situationen ændrer sig senere i transfervinduet.

Man kan vel altid bruge en spiller med kæmpe kvaliteter til den rette pris.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder