Han var et ganske ukendt navn for mange for en måneds tid siden. Men fra starten af marts-måned har Real Madrids unge midtbanespiller, Thiago Pitarch, for alvor taget Real Madrid og omverdenen med storm.
Arbeloa har givet den 18-årige midtbanespiller fire kampe i La Liga og fire kampe i Champions League fra start. Der er dog tvivl om Pitarchs internationale fremtid i landsholdsregi.
For den dynamiske midtbanespiller har både rødder i Spanien og Marokko. Selvom det i skrivende stund – ifølge Madrid Universal – ser ud til at Pitarch vil forsøge sig med det spanske landshold, er Marokko også ivrige efter at få fingrene i spilleren.
Herunder har den marokkanske Al-Hilal-målmand, Yassine Bonou, fortalt til AS, at Pitarch er velkommen til at blive Marokko-landsholdsspiller:
“Han skal vide, at vi her altid vil modtage ham med åbne arme. Han har familie her i Marokko og også i Spanien. Han vil gøre, hvad han virkelig føler. Alle spillere, der har et forhold til Marokko, er velkomne”.




























