Den franske Real Madrid-back, Ferland Mendy, har haft en turbulent tid i den spanske hovedstad med et væld af skader. Siden den nu 30-årige backs ankomst fra Lyon til Real Madrid i sommeren 2019, har han været ude med skader mange gange, og især de seneste par sæsoner.
Faktisk har Mendy kun sammenlagt spillet 1213 minutter fordelt over de seneste to La Liga-sæsoner. Det svarer til lidt over 13 kampe med fuld spilletid. Et antal, der er utroligt lavt på to sæsoner.
Seneste nyt med Mendy er nu, at han skal under kniven og opereres igen efter en skade som han pådrog sig senest. Dét skriver MARCA. Avisen nævner, at han inden længe skal opereres af specialisten, Bertrand Sonnery-Cottet, der også tidligere har behandlet Kylian Mbappé tilbage i Frankrig.
På trods af spekulationerne om Mendy overvejer pensionering og karrierestop, mener journalisten, Romain Molina, at forsvareren ikke har planer om at hænge sine støvler op lige for tiden. Mendys kontrakt gælder frem til sommeren 2028.




























