Den spanske midtbanespiller Rodri har i længere tid været sat i forbindelse med Real Madrid, og det spanske medie El Nacional skriver nu, at der kan blive intern ballade i truppen, hvis de henter ham i Manchester City.
Ifølge mediet har Vinicius Junior gjort det klart over for klubbens ledelse, at han kan overveje at forlade Real Madrid, hvis den spanske midtbanestjerne bliver hentet til Santiago Bernabeu. Rodri vandt Ballon d’Or i 2024 foran netop Vinicius Junior, og det skabte noget ballade, da man hos Real Madrid mente, at deres brasilianske stjerne skulle have vundet.
Historien går også på, at midtbanespilleren Eduardo Camavinga deler samme holdning. Begge spillere skulle angiveligt være skeptiske over for et muligt skifte, selvom årsagen bag deres bekymringer ikke er blevet uddybet offentligt.
Rodri har i flere sæsoner været en nøglespiller for Manchester City og regnes som en af verdens bedste defensive midtbanespillere. Et muligt skifte til Real Madrid ville derfor være en af de største transfers i europæisk fodbold.




























