Det spanske mesterskab blev afgjort i weekenden, hvor Barcelona med en sejr på 2-0 hjemme på Camp Nou over rivalerne fra Real Madrid sikrede sig titlen.
Derfor kunne jublen for alvor bryde løs, og Barcelona kunne fejre endnu et spansk mesterskab efter en sæson, hvor de har været det klart bedst spillende hold i La Liga.
I går var der så lagt op til den helt store fejring i Barcelona, hvor der var arrangeret parade gennem byen, så spillere og fans kunne fejre mesterskabet sammen, og det blev absolut også gjort med maner.
Barcelonas unge stjerne Lamine Yamal var også i godt humør under paraden, og pludselig stod han med en trøje med teksten ”Thank god I’m not Madridista”, som selvfølgelig stikker til rivalerne fra Real Madrid, til stor morskab for ham selv og holdkammeraterne.
Se videoen af det sjove øjeblik herunder.




























