Live – Mest læste nyheder

Daniel Hvalsø Carlsen

Spillet om Álvarez er brandvarmt: Barcelona i god position

Julián Álvarez er sommerens helt store transferføljeton.

Transferføljetonen om Álvarez går mod nye højder dag for dag.

Julián Álvarez er blevet FC Barcelonas helt store drømmesigning til angrebet denne sommer, og klubben arbejder målrettet på at gøre handlen til virkelighed.

Den argentinske angriber, der i øjeblikket er til VM med Argentina, bliver set som den ideelle profil til at føre Barcelonas offensive projekt ind i næste æra.

Ifølge meldinger er situationen dog langt fra enkel, da både Real Madrid, PSG og Arsenal også følger udviklingen tæt.

Samtidig skulle andre topklubber tidligere have forsøgt sig, men Álvarez har angiveligt afvist flere tilbud for at afvente muligheden i Barcelona.

Barcelona menes at være klar med et bud, der kan nå op omkring 150 millioner euro inklusive bonusser, svarende til cirka 1,1 milliarder kroner.

Klubben tror på, at en aftale med Atlético Madrid kan blive mulig, selvom forhandlingerne ventes at blive meget lange og vanskelige.

Samtidig beskrives stemningen omkring spilleren som anspændt, hvor Álvarez ifølge rygter føler sig “forrådt” af Atlético Madrid i processen, der angiveligt ikke vil sælge ham til ønskeklubben FC Barcelona.

Trods modstanden fra hans nuværende klub skulle den argentinske stjerne dog fortsat have Barcelona som sin klare førsteprioritet i sommerens store transferføljeton.

Det handler meget om penge. Og RIGTIG mange af dem.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder