Alvaro Arbeloa arbejder angiveligt på at tage flere unge spillere med sig fra Real Madrids talentakademi, når han bliver træner for Fulham.
Ifølge Marca har den tidligere Real Madrid-træner et særligt fokus på at styrke Fulhams fremtidige trup med spillere fra den berømte akademiafdeling La Fabrica, som i mange år har produceret nogle af Spaniens største talenter.
Fire spillere nævnes som de primære kandidater til et muligt skifte. Thiago Pitarch, Cesar Palacios, Manuel Angel og Jorge Cestero.
Planen skulle være en del af en større strategi i Fulham, hvor klubben ønsker at investere i unge, teknisk stærke spillere med udviklingspotentiale frem for udelukkende etablerede navne. Arbeloa menes at have et godt kendskab til talentmiljøet i Real Madrid, og ser en mulighed for at bygge bro mellem spansk talentudvikling og Premier League-fodbold.
De fire spillere vurderes alle som blandt de mest lovende profiler i deres årgang, og et skifte til England kan give dem en hurtigere vej til førsteholdsfodbold og erfaring på højt niveau.





























