Live – Mest læste nyheder

Jeppe Syndergaard Jensen

Video: Neymar sender opsigtsvækkende hilsen til Vinicius Jr.

Der er ingen tvivl om, at den brasilianske Real Madrid-stjerne, Vinicius Junior, har været omtaleemne for meget på både godt og ondt den seneste uges tid. Den 25-årige offensiv-spiller endte dog med at være sejrsherre i midtugens Champions League-sejr over Benfica med sin afgørende scoring til 2-1.

Racisme-sagen fra det første Benfica-opgør med Gianluca Prestianni i en hovedrolle, har endnu engang også ramt Vinicius Jr., som det også har været tilfældet før med de mange racistiske sager rettet mod brasilianeren.

Den brasilianske landsmand og tidligere FC Barcelona-stjerne, Neymar, har nu offentligt vist sin støtte til Vinicius Junior. For torsdag scorede Neymar Jr. to mål for sin klub Santos og førte dem til en 2-1-sejr over Vasco Da Gama. Som jubelscene lavede han Vinicius Juniors dans for at vise sin støtte til landsmanden. Se videoen i nedenstående.

Efter kampen udtalte Neymar til medierne, som er videregivet af Madrid Xtra, at “Dansen var for Vinícius Jr. Da han scorede sit første mål i Portugal og blev udsat for fornærmelser, racisme og alt det der, sagde jeg til ham: Når du scorer et mål, så fejr på samme måde, for hvis jeg scorer et mål, gør jeg det samme.”

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder