Det er bestemt ingen overdrivelse at sige, at Pedri har været en vigtig brik for Hansi Flicks FC Barcelona-mandskab i lang tid efterhånden. Men en anden spanier, der for alvor har blomstret i denne sæson er 22-årige Fermin Lopez.
Spanieren – der fredag formiddag også lige er blevet udtaget til det spanske A-landshold – har været en stor faktor for FC Barcelonas angrebsspil.
I denne sæson har Fermin Lopez registreret hele 28 målbidrag på tværs af alle turneringer, herunder 12 mål og 16 assists. Dette er tal, der gør ham til den midtbanespiller med de fleste målinvolveringer på tværs af alle turneringer i hele Europa.
Bruno Fernandes fra Manchester United kan ikke følge med, da han ‘kun’ har scoret 7 mål og lavet 17 assists, hvilket altså blot er 24 målinvolveringer.



























