Live – Mest læste nyheder

Morten Pedersen

Barcelona må opgive at hente Premier League-stjerne

Bournemouth har ingen intentioner om at sælge Eli Junior Kroupi, selvom der kommer store bud.

Liverpool og Barcelona er begge blevet sat på plads i jagten på det franske stortalent Eli Junior Kroupi. Det skriver TeamTalk.

Den 19-årige offensivspiller har været en af sæsonens helt store overraskelser i Premier League hos Bournemouth, hvor han allerede har scoret 12 mål i sin debutsæson. De stærke præstationer har tiltrukket massiv interesse fra flere europæiske storklubber, men Bournemouth nægter kategorisk at sælge.

Klubbens direktør Tiago Pinto har sendt en meget direkte besked til de interesserede klubber og gjort det klart, at Kroupi ikke forlader Bournemouth denne sommer, heller ikke hvis der kommer bud på op mod 750 mio. kroner.

Barcelona har længe fulgt den unge angriber, og ser ham som en mulig langsigtet arvtager for Robert Lewandowski. Den catalanske klub har angiveligt overvåget Kroupi siden hans tid i Frankrig, men klubbens økonomiske situation gør samtidig en kæmpehandel vanskelig.

Også Liverpool holder øje med udviklingen omkring den franske U21-landsholdsspiller. Klubben vurderer, at Kroupis fart, bevægelighed og målnæse passer perfekt til Premier League, men Bournemouth har ingen intentioner om at forhandle.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder