Til onsdagens afgørende Champions League-returkamp mod Bayern München, skal Alvaro Arbeloa finde en ny defensiv midtbanemand. For den franske profil, Aurelien Tchouameni, er i karantæne, grundet et gult kort i det første opgør mod tyskerne.
Mediet, Madrid Universal, beskriver dette som værende et stort handicap for Los Blancos. Den spanske cheftræner vil – angiveligt ifølge mediet – improvisere med Frederico Valverde på den defensive rolle på midtbanen.
Meget har ellers tydet på at den anden franskmand, Eduardo Camavinga, skulle erstatte Tchouamenis plads, men nu meldes Valverde altså som værende den bedste løsning, som Arbeloa vil foretrække.
I årenes løb i Real Madrid har Valverde udviklet sig til en meget alsidig og fleksibel spiller, der kan spille nærmest overalt på banen for Los Blancos. Derfor er Arbeloa angiveligt ganske tryg ved Valverde på den holdende 6’er-position.





























