Som tidligere skrevet af Mundo Deportivo, kan fremtiden for Robert Lewandowski afgøres indenfor de næste dage/uger. Kontrakten med Blaugrana-klubben udløber nemlig til sommer.
Polakkens førsteprioritet var efter sigende at blive i FC Barcelona, men den manglende klarhed fra Deco, Flick og co. har gjort, at Lewandowski angiveligt kigger mod andre steder.
Nu er der nyt i sagen om Lewandowski, der ifølge La Stampa og SPORT, sammen med sin agent, Zahavi, for nyligt har afholdt et møde med Juventus for at høre deres forslag om en kontrakt.
Her gjorde Lewandowskis agent det klart, at polakken er villig til at underskrive med Juventus, hvis de kan opfylde, at angriberen får kontrakt på to år til en værdi af otte millioner euro pr. sæson, hvortil der kan komme bonusser oveni.





























