Spillet om Atlético-stjernen skal naturligvis fortsætte. Men FC Barcelona giver det lige lidt tid.
Julián Álvarez får angiveligt nogle dage til at komme sig oven på nederlaget i VM-finalen, før FC Barcelona forventer, at angriberen tager næste skridt i transfersagaen.
Den catalanske klub har stor interesse i den argentinske profil og ønsker at få en af sommerens største handler på plads.
Barcelonas tilbud på 100 millioner euro – omkring 745 millioner kroner – skulle fortsat være gældende frem til udgangen af juli.
Klubben er klar over, at en handel bliver kompliceret, men håber på, at Álvarez selv kan være med til at presse processen fremad.
Den argentinske angriber vil ifølge meldingerne holde Atlético Madrid op på et tidligere løfte om, at han kunne forlade klubben, hvis det rigtige tilbud kom.
Dermed kan Julián Álvarez selv blive en afgørende faktor i en af sommerens mest omtalte transfersager.






























