Ifølge Diario Sport står Barcelona over for en ny trussel om at miste et lovende afrikansk talent. Den 16-årige maliske midtbanespiller Aboubacar Maiga, kendt som “Malian Messi” på grund af sin teknik og boldbehandling, har længe været på Barcelonas radar, men nu er PSG trådt ind i kampen om hans underskrift.
Maiga, der er født i 2009, spiller for den maliske klub Africa Foot, og er en del af Malis U17-landshold. Han roses for sin evne på bolden, og betragtes som en af de mest lovende unge spillere fra Mali i øjeblikket.
Barcelona har fulgt Maiga tæt gennem deres scoutingafdeling. Sidste år tog de et konkret skridt ved at invitere ham til Spanien, hvor han deltog i træningsøvelser med klubben.
Indtrykket var positivt, og planen var at lade ham fortsætte sin udvikling i Mali, indtil han fylder 18 år, som er den alder, hvor FIFA tillader internationale transfers. Derefter skulle han integreres på Barcelonas akademi, La Masia.




























