Real Madrid har fået et kæmpe boost frem mod det altafgørende Madrid-derby mod Atletico Madrid. Klubbens største stjerne, Kylian Mbappe, er nu tilbage på 100 % og forventes at starte inde i opgøret. Efter en periode med knæproblemer og fravær fra flere kampe er den franske angriber igen fuldt træningsklar. Det skriver Diario Sport.
Mbappe har været ude i næsten en måned og misset fem kampe, men gjorde comeback med et indhop i Champions League-opgøret mod Manchester City tidligere på ugen.
Nu peger alt på, at han vender tilbage i startopstillingen mod Atletico Madrid, og det er en markant styrkelse for Real Madrid. Mbappe har været en af holdets absolut vigtigste spillere i denne sæson, og er samtidig topscorer.
Hans tilstedeværelse kan få stor betydning i et derby, hvor marginalerne ofte er små, og hvor individuelle kvaliteter kan afgøre kampen.
Mbappes comeback kan dog få konsekvenser for andre spillere. Især Brahim Diaz, der ellers har imponeret i de seneste kampe, kan risikere at miste sin plads i startopstillingen.





























