Casemiro kommer nu med en opsigtsvækkende vurdering af to af sine tidligere holdkammerater i Real Madrid.
Ifølge brasilianeren var Gareth Bale den mest komplette spiller i truppen, selv foran Cristiano Ronaldo.
Det fortalte han i et interview på Rio Ferdinands YouTube-kanal, hvor han fremhævede forskellen mellem de to profiler:
“Cristiano scorer mål, minimum 15 hver sæson. Men Bale angriber, forsvarer, header, scorer på frispark. Cristiano er den bedste… men Bale var den mest komplette.”
Casemiro understregede samtidig, at Ronaldo stadig var i en kategori for sig selv, men at Bale havde flere facetter i sit spil.
“Tag Cristiano ud af den diskussion. For mig er Bale den mest komplette. Han kunne det hele.”
Bale spillede 258 kampe for Real Madrid, scorede 106 mål og var med til at vinde både La Liga og Champions League flere gange.
Udmeldingen vil uden tvivl skabe debat blandt fans, da Ronaldo i mange år blev betragtet som holdets ubestridte stjerne, men ifølge Casemiro var Bale den spiller, der kunne bidrage på flest områder på banen



























