Den 28-årige englænder Maarcus Rashford kom til Barcelona på en lejeaftale fra Manchester United sidste sommer. Siden sin ankomst har han hurtigt fået en vigtig rolle i holdets offensiv, og er blevet en central del af Hansi Flicks taktiske planer.
Det, der oprindeligt blev set som en midlertidig løsning, er derfor nu blevet til en reel mulighed for et permanent skifte. Rashfords præstationer har overbevist trænerstaben om, at han passer perfekt til den spillestil, Flick ønsker at implementere i Barcelona.
Selvom Flick presser på for at beholde Rashford, er der ikke fuld enighed i klubbens sportslige afdeling. Sportsdirektør Deco undersøger nemlig andre muligheder til venstrekanten frem mod sommerens transfervindue. Et af navnene på klubbens radar er Pedro Neto, som har tiltrukket stor interesse fra flere europæiske klubber på grund af sine stærke præstationer.
Den tyske træner har dog angiveligt gjort det klart overfor Barcelonas sportslige ledelse, at hans klare førsteprioritet er at beholde Rashford efter denne sæson. Det skriver flere spanske medier.
Selvom en permanent aftale med Manchester United stadig kræver en beslutning fra Barcelona, har klubben allerede en fordel. I forbindelse med lejeaftalen blev der nemlig indsat en købsoption, som giver Barcelona mulighed for at købe Rashford for omkring 225 mio. kroner ved sæsonens afslutning.





























