Det har førhen stået ganske klart, at FC Barcelona ikke har ønsket at sælge eller så meget som bare at overveje bud på den spanske venstre back, Alejandro Balde. Nylige rapporter antyder dog nu, at Deco kan være klar til at acceptere store bud fra Premier League denne sommer.
Klubberne står angiveligt i kø i England for at ville sikre sig den dynamiske venstrebenede spanier til sommerens transfervindue. Konkret berettes der af Mundo Deportivo om, at Manchester United, Manchester City og Aston Villa alle tre er meget ivrige efter at ville sikre sig spanieren.
Den 22-årige forsvarsspiller har kontrakt med hjerteklubben, FC Barcelona, frem til sommeren 2028. Baldes unge alder, hans fysiske styrke samt kvalitet på bolden, gør ham til en meget attraktiv profil især i engelsk fodbold, hvor han kan blive meget konkurrence-dygtig.
Det hævdes dog, at selvom Deco er klar til at skibe Balde afsted, skal det være nogle store bud, der skal komme på spanieren, hvis Barcas sportsdirektør skal acceptere.





























