Tanken er let at forstå, fordi den spiller på noget dybt velkendt i moderne topfodbold: forestillingen om, at store fortællinger kan få en sidste elegant cirkelbevægelse.
Robert Lewandowski tilbage i Bayern München. Den gamle målmaskine ind som erfaren afløser og luksusalternativ bag Harry Kane. Et kortvarigt gensyn mellem en klub og en angriber, der definerede hinanden i en årrække. På papiret er det en idé, der næsten sælger sig selv.
Men netop derfor er det også værd at skille romantikken fra realismen.
Fra Bayern-synspunktet er argumentet ikke uden logik. Nicolas Jackson står til at vende tilbage til Chelsea, og dermed opstår der et hul i angrebet. Kane kan ikke spille alt, og hvis Vincent Kompany ønsker en mere klassisk nier bag englænderen, findes der næppe mange mere oplagte nødløsninger end en spiller, der allerede kender klubben, byen, ligaen og rollen. Lewandowski ville ikke skulle introduceres. Han ville kunne gå direkte ind i miljøet og forstå kravene fra første dag.
Derudover er der også det taktiske argument. En erfaren målscorer på bænken kan ændre kampbilledet, især i de tunge opgør mod lavtstående modstandere, hvor en ekstra boksspiller stadig kan være guld værd. Som ren kortsigtet trupidé er det derfor ikke dumt tænkt.
Alligevel er det svært at se det ske.
Det første problem er alder og funktion. Lewandowski er stadig et stort navn, men han er ikke længere den fysiske og konstante kraft, Bayern engang byggede sit angreb op omkring. Hvis han skulle tilbage, ville det være i en rolle, hvor han måtte acceptere færre minutter, mindre status og en hverdag som reserve for Harry Kane. Det er ikke bare et sportsligt skifte. Det er et mentalt skifte, og det er langt fra sikkert, at Lewandowski er dér endnu.
Det andet problem er Barcelona.
Selv om der bliver sat spørgsmålstegn ved hans rolle og hans niveau, er klubben fortsat i dialog om en forlængelse. Det fortæller, at han stadig har en funktion i Hansi Flicks trup. Og for Barcelona giver det også mening at holde fast i en erfaren angriber, især i et hold med så mange unge profiler omkring sig. Lewandowski er måske ikke længere løsningen på alt, men han er heller ikke reduceret til ren overflødighed.
Derudover kommer økonomien. En fri eller billig veteranhandel lyder besnærende, men spillere som Lewandowski følger sjældent med lave lønkrav og beskedne forventninger. Bayern ville skulle betale for navnet, erfaringen og historien, samtidig med at klubben allerede har Harry Kane som førstevalg. Det er ikke umuligt, men det er heller ikke en oplagt prioritering i et marked, hvor fleksibilitet og alder ofte tæller tungere.
Så er der det større spørgsmål om retning.
Bayern har i de seneste år forsøgt at balancere mellem erfaring og fornyelse. At hente Lewandowski tilbage ville være et blik bagud, ikke fremad. Det kan fungere i enkelte tilfælde, som da Claudio Pizarro vendte tilbage, men den type løsninger virker bedst, når både klubbens behov og spillerens selvforståelse passer helt præcist sammen. Her er der stadig meget, der tyder på, at de to ting ikke nødvendigvis mødes.
Det gør ikke idéen uinteressant. Kun usandsynlig.
For som tankeeksperiment er Lewandowski tilbage i Bayern både underholdende og fodboldromantisk. Som reel transfer ligner det snarere en historie, der lyder bedre i teorien, end den gør i praksis.
