Igennem flere år har det været et stort samtaleemne i FC Barcelona og omegn omkring Lionel Messis exit væk fra Blaugrana-klubben i sommeren 2021. Flere rygter har floreret om hvorvidt det var Messi eller ledelsen selv, der tog beslutningen.
Den tidligere FC Barcelona-præsident, Josep Maria Bartomeu, har nu endelig besluttet sig for at tage fat sagaen omkring Messi. Bartomeu har været beskyldt for at have været for dårlig til at styre økonomien i Blaugrana-klubben, men det afviser han, at det var årsagen til Messis afsked i 2021. Til SPORT forklarer han følgende:
“Hvis den sportslige ledelse havde gjort, hvad der skulle gøres, ville det have været helt muligt at forny Leo Messis kontrakt […] Messi var underbetalt for det, han leverede, både i sportslige, økonomiske og kommercielle henseender“.
Hertil fortsætter den tidligere Barca-præsident med at forklare hvordan Messi havde elsket at være blevet i klubben:
“Han ville have elsket at være en del af holdets fornyelse sammen med disse unge spillere, vi har nu, som også er en del af denne berømte arv, men han blev sluppet, og det kunne ikke være“.





























