Live – Mest læste nyheder

Mehmet Piro Yildirim

Exit sat på pause: Real Madrid i tvivl om kaptajn

Real Madrid er i tvivl om Dani Carvajals fremtid. Klubben frygter at gentage en stor fejl fra sidste sommer.

Real Madrid er pludselig i tvivl om fremtiden for anfører Dani Carvajal. Et exit, der længe har lignet en realitet, er nu langt fra sikkert. Det fortæller Fabrizio Romano.

Carvajal har været på vej ud, efter han gradvist er blevet skubbet i baggrunden, blandt andet af Trent Alexander-Arnold. Men internt i klubben er der opstået tvivl.

Årsagen er klar. Flere i ledelsen fortryder beslutningen om at lade Luka Modric forlade klubben sidste sommer. De mener, at holdet mistede en vigtig leder, noget, der stadig kan mærkes.

Nu vil Real Madrid ikke begå samme fejl igen. Derfor bliver Carvajals situation genovervejet, selvom han er i karrierens sene fase.

Beslutningen afhænger blandt andet af, om Carvajal er villig til at acceptere en mindre rolle, og hvordan trænersituationen udvikler sig.

For nu er én ting sikkert: Det exit, der lignede en formalitet, er pludselig blevet et stort spørgsmålstegn.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder