Den spanske angriber fra FC Barcelona, Ferran Torres, havde en glimrende start på sæsonen i såvel La Liga som i Champions League. Hvedebrødsdagene synes dog ovre for tiden for den skarpe angriber.
I gårsdagens kamp mod Celta Vigo troede Ferran, at han igen var kommet på måltavlen. Men glæden viste sig hurtigt at blive vendt til skuffelse. For på en meget tynd og snæver offside, blev hans mål annulleret.
I kølvandet på episoden lavede Ferran selv et Instagram-opslag, hvor han taggede La Liga-præsidenten, Javier Tebas, og skrev ‘Vaya ojo‘, hvilket betyder noget i stil med ‘Hvilket øje‘, hvilket henviser til, at offsiden synes svær at se.



























