I morgen aften spiller Barcelona den afgørende kamp mod Newcastle i Champions Leagues ottendedelsfinale hjemme på Camp Nou, efter den første kamp i England sluttede 1-1, og alt er derfor stadig åbent.
Det handler selvfølgelig om, at Barcelona skal videre til kvartfinalen, men samtidig er der også fire spillere, der er i fare for at ryge i karantæne i det første opgør i kvartfinalen, hvis Barcelona skulle nå dertil.
Lamine Yamal, Fermin Lopez, Marc Casado og Gerard Martin er nemlig alle i karantænefare, som betyder, at hvis de får et gult kort i kampen mod Newcastle, vil de sidde ude i den første kvartfinale med karantæne, hvis holdet kvalificerer sig til det.
Især situationen omkring Lamine Yamal er bemærkelsesværdig. Den unge stjerne har allerede samlet flere advarsler i turneringen og har tidligere siddet ude med karantæne.
Barcelona står derfor i et dilemma: Holdet skal levere en stærk præstation mod Newcastle, men samtidig undgå unødvendige gule kort. Det kræver disciplin i et opgør, der forventes at blive intenst og fysisk.





























