Barcelona har truffet en opsigtsvækkende beslutning omkring sommerens forberedelser frem mod den nye sæson. På opfordring fra cheftræner Hansi Flick har klubben valgt helt at droppe den traditionelle sommerturne i enten USA eller Japan. I stedet vil holdet blive i Europa og fokusere på en mere klassisk optakt. Det skriver Mundo Deportivo.
Beslutningen hænger tæt sammen med sommerens VM-slutrunde, hvor mange af Barcelonas spillere forventes at deltage. Det betyder, at truppen vender tilbage sent og med begrænset restitutionstid.
Flick ønsker derfor en mere kontrolleret preseason med fokus på fysisk form, struktur og taktisk arbejde frem for lange rejser og kommercielle aktiviteter.
Tyskland nævnes som den mest sandsynlige destination for træningslejren, hvor forholdene gør det muligt at arbejde intensivt med holdet.
Fravalget af en international turne har dog en økonomisk bagside. Barcelona forventer at gå glip af omkring 15 millioner euro i indtægter, som normalt genereres gennem sommerens kampe og sponsoraktiviteter. For at kompensere for dette planlægger klubben i stedet at arrangere flere venskabskampe. Disse opgør skal både give kamptræning og samtidig sikre indtægter.



























