Der er vist ingen tvivl om, at FC Barcelona er yderst tæt på at kunne kalde sig La Liga-vindere for sæsonen 2025/26. Det er blot et spørgsmål om formaliteter og tid før Barca-spillerne kan hæve La Liga-trofæet.
Hvis La Liga-trofæet kommer i hus, vil det være en helt særlig bedrift for særligt en Barca-spiller. For Joao Cancelo – der er udlejet fra Al Hilal til Blaugrana-klubben – kan med et La Liga-trofæ blive den eneste i moderne fodbold, der har vundet fem af de største ligaer.
Cancelo kan nemlig allerede prale af en karriere, hvor han har løftet den portugisiske liga-titel med Benfica, hævet Scudettoen i Italien med Juventus, sikret sig Premier League-titlen med Manchester City, og også vundet Bundesligaen med Bayern München. Dét skriver mediet, Barca Universal.
Med en La Liga-titel vil Cancelo således blive den eneste spiller i moderne fodbold, der kan bryste sig af sådan et CV af titler.



























