Der har i længere tid været gang i præsidentvalgkampen hos Barcelona, og det er nu, det skal afgøres, hvem der skal være præsident for den spanske storklub i den kommende periode.
Alle klubbens medlemmer har været i stemmeboksene i dag, og selvom Barcelona har været i kamp mod Sevilla, er der også flere af spillerne, der har taget sig tid til at stemme på den præsident, de gerne vil have.
De første meningsmålinger viser, at Joan Laporta har en solid føring over Victor Font, og Diario Sport skriver også, at den nuværende præsident har en god følelse af, at han bliver valgt som præsident igen i den spanske storklub.
Ifølge mediet skulle han være så sikker på det, at han allerede har booket et bord på en af Barcelonas mest berømte steder, så han kan fejre, at han bliver valgt som præsident igen.





























