Live – Mest læste nyheder

Mehmet Piro Yildirim

Lewandowski får sidste tilbud fra Barça

Barcelona vil forlænge med den 37-årige stjerne, men kun på én betingelse. Ifølge Cadena SER ligger der en lønnedgang i den nye aftale.

FC Barcelona er klar til at tilbyde Robert Lewandowski en ny kontrakt, men det bliver ikke på de nuværende vilkår.

Ifølge den spanske radiostation Cadena SER har Barcelona besluttet at tilbyde den 37-årige angriber en etårig forlængelse. Den nuværende aftale udløber til sommer, og der har været usikkerhed om polakkens fremtid, da han samtidig har modtaget tilbud fra udlandet.

Der er dog en hage. En ny kontrakt vil indebære en markant lønnedgang. Lewandowski er i dag blandt de bedst betalte spillere i truppen med en bruttoløn på omkring 26 millioner euro om året, men Barcelona ønsker at reducere lønbudgettet og ser ham fremover i en mere erfaren rolle, som rutineret målscorer og mentor for en kommende ny angriber.

Ifølge Cadena SER er Lewandowski indstillet på at acceptere en lønnedgang for at blive i Catalonien. Klubben ser ham samtidig som en vigtig figur i forhold til at integrere en ny offensiv profil, hvor Julián Álvarez angiveligt er et af de store transfermål.

Dermed kan endnu et kapitel i Lewandowskis Barcelona-karriere være på vej, men på nye økonomiske vilkår

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder