Live – Mest læste nyheder

Jeppe Syndergaard Jensen

Officielt: Denne Real Madrid-juvel er ikke udtaget til landsholdet

Den argentinske offensiv-spiller, Franco Mastantuono, var en af Real Madrids store investeringer i sommers. Den 18-årige blev hentet til den spanske hovedstadsklub for 45 millioner euro fra den argentinske storklub, River Plate.

Efter en lovende start for den venstrebenede kantspiller, har argentineren været efterladt til bænken på det seneste under Alvaro Arbeloa. Nedturen kulminerede i La Liga-opgøret mod Getafe, hvor Mastantuono fik rødt kort efter blot 21 minutter på banen.

Endnu et personligt nederlag er nu kommet for den 18-årige, der nu officielt også er blevet udeladt fra Argentinas landshold. Den 47-årige Lionel Scaloni har således ikke udtaget Real Madrid-spilleren, hvilket du kan se i nedenstående opslag.

Mastantuono er – ifølge Madrid Universal – blevet udeladt som følge af få spilminutter på klubplan for Los Blancos. For generelt set har Scaloni tidligere indrømmet at være særligt begejstret for den 18-årige kantspiller.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder