Marcus Rashford ved ikke, hvor han spiller næste sæson.
Men han lægger ikke skjul på, hvad han ønsker.
Den udlejede Manchester United-profil var med fra start, da Barcelona søndag slog Real Madrid 2-0 i El Clasico og sikrede sig det spanske mesterskab. Rashford åbnede selv scoringen på frispark, inden Ferran Torres gjorde det til 2-0.
Efter kampen blev englænderen spurgt ind til sin fremtid på Camp Nou.
“Jeg ved det ikke,” siger Marcus Rashford ifølge ESPN.
“Jeg er ikke tryllekunstner, men hvis jeg var, ville jeg blive. Vi får se. Jeg kom hertil for at vinde. Jeg vil vinde så meget, jeg kan. Det her er endnu et trofæ at lægge til.”
Rashford skiftede sidste sommer til Barcelona på en lejeaftale fra Manchester United. Barcelona har dækket hans store løn, mens spilleren selv også accepterede en lønnedgang for at få skiftet på plads.
Aftalen indeholder en købsoption, der ifølge meldingerne ligger på 30,3 millioner pund. Tidligere har det også været fremme, at Barcelona forsøger at presse prisen ned, hvilket Manchester United ikke ønsker.
Rashford selv lyder dog klar i sin prioritet.
“Det er et vidunderligt hold. De kommer til at vinde så meget i fremtiden, og det ville være specielt at være en del af det,” siger han.
Den 28-årige offensivspiller har haft en stærk sæson i Catalonien. Han står noteret for 14 mål og 14 assists i 47 kampe på tværs af alle turneringer.
Søndagens El Clasico blev samtidig hans første store triumf med Barcelona.
Hvis det ender med at blive hans sidste store øjeblik for klubben, er det en afslutning, han kan leve med.
“Det her er den perfekte måde, jeg ønsker, det skal ende på,” siger Rashford.
“Jeg er meget glad, og jeg vil bare nyde dagen. Jeg lever i øjeblikket. Ved sæsonens afslutning må vi se.”
“Jeg kom hertil for at vinde, og det har vi gjort, så jeg er meget glad. Det er en utrolig følelse.”
For Manchester United er situationen stadig uafklaret.
Rashford har kontrakt på Old Trafford, men der har længe været en forventning om, at klubben helst vil finde en permanent løsning. Barcelona vil gerne beholde ham, men økonomien og den aftalte pris gør forhandlingerne vanskelige.
Søndagens præstation gør ikke sagen mindre interessant.
Rashford scorede mod Real Madrid.
Barcelona vandt titlen.
Og spilleren sagde selv, at han ville blive, hvis han kunne bestemme med et trylles



























