Live – Mest læste nyheder

Morten Pedersen

Real Madrid jagter dyrt græsk talent – Ødegaard er alternativ

Både Martin Ødegaard og græsk stortalent er på blokken hos Real Madrid.

Real Madrid arbejder allerede på planer for sommerens transfervindue, og to offensive midtbanespillere er ifølge Defensa Central kommet på klubbens radar: Martin Ødegaard og Konstantinos Karetsas.

Ødegaard spillede tidligere for Real Madrid, før han i 2021 skiftede permanent til Arsenal efter en succesfuld lejeperiode i London. Siden da har den norske landsholdsspiller udviklet sig til en af Premier Leagues mest kreative midtbanespillere.

Ifølge mediet holder Real Madrid nøje øje med situationen omkring den 27-årige offensivspiller og kan være klar til at handle, hvis Arsenal på nogen måde skulle åbne for et salg.

Samtidig arbejder Real Madrid også på fremtidige investeringer i unge spillere. Her er den kun 17-årige Konstantinos Karetsas fra Genk blevet et varmt navn. Ifølge mediet har Real Madrid allerede overvejet et bud på omkring 375 mio. kroner for den græske offensivspiller, som klubben har fulgt gennem længere tid.

Karetsas anses for at være et af de mest spændende unge talenter i Europa, og Real Madrid ønsker fortsat at styrke sin strategi med at hente unge profiler, der kan udvikle sig til fremtidige stjerner på Santiago Bernabeu.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder