Live – Mest læste nyheder

Magnus Nyby

Valverde bliver central i Mourinhos projekt

Federico Valverde har været sat i forbindelse med et exit fra Real Madrid, men José Mourinho har truffet sin beslutning. Ifølge TeamTalk bliver den uruguayanske stjerne en nøglefigur i portugiserens projekt.

På trods af flere ugers spekulationer om hans fremtid ser Federico Valverde ud til at blive en central del af Real Madrid i den kommende sæson.

Ifølge TeamTalk har den nye cheftræner José Mourinho gjort det klart over for både klubbens ledelse og Valverde selv, at midtbanespilleren er en af de profiler, han ønsker at bygge sit nye Real Madrid-hold op omkring.

Det sker, efter at Valverde i foråret blev sat i forbindelse med et muligt salg som følge af uro i Real Madrids omklædningsrum og interesse fra flere europæiske storklubber.

Ifølge TeamTalk har Mourinho dog ingen planer om at skille sig af med den uruguayanske landsholdsspiller. Tværtimod ser portugiseren Valverde som en af holdets vigtigste ledere og en spiller, der skal være omdrejningspunkt på midtbanen i de kommende år.

Valverde har gennem flere sæsoner været blandt Real Madrids mest stabile profiler med sin enorme arbejdsradius, alsidighed og evne til at bidrage i begge ender af banen. De kvaliteter passer ifølge TeamTalk perfekt ind i Mourinhos idé om at skabe et mere fysisk og disciplineret mandskab.

Dermed ser det ud til, at rygterne om et muligt farvel foreløbig kan lægges til side. Mourinho ønsker i stedet at gøre Valverde til en af grundstenene i sit nye projekt på Santiago Bernabéu.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder