Xavi Hernandez tegner et langt mere nuanceret billede af sit forhold til Raphinha, end mange har gjort i tiden efter deres fælles år i Barcelona.
For brasilianeren har tidligere selv beskrevet relationen som “strengt professionel”, og det var med til at skabe indtrykket af en forbindelse præget af afstand, irritation og gentagne frustrationer, ikke mindst fordi han ofte blev skiftet ud omkring en times spil. Men i et interview på Romarios YouTube-kanal gør den tidligere Barcelona-træner det klart, at hans syn på Raphinha hele tiden var præget af tillid og overbevisning.
Han går endda så langt som til at understrege, at det var ham selv, der pressede på for at få kantspilleren til klubben.
“Det var mig, der hentede Raphinha, og det var mig, der sagde til klubben, at de skulle hente ham.”
Xavi forklarer samtidig, at interessen for brasilianeren rækker længere tilbage end tiden i Catalonien.
“Jeg ville endda hente ham, da jeg var i Al Sadd i Qatar, og han spillede i Portugal, men dengang blev han i Europa.”
Da han senere stod i spidsen for Barcelona, gjorde han det ifølge egne ord klart over for klubbens ledelse, at Raphinha var en prioritet.
“Senere i Barcelona sagde jeg til Jordi Cruyff og Mateu Alemany, at vi var nødt til at hente ham, fordi han er en vinder, han angriber dybt, han er stærk én mod én, og han scorer mål.”
Det er ord, der viser, at Xavis tillid til spilleren ikke blot var offentlig høflighed, men en reel sportslig overbevisning.
Han afviser da også, at deres forhold skulle have været dårligt bag kulisserne.
“Jeg har altid haft tillid til Rafa, og mit forhold til ham er meget godt.”
Det store stridspunkt ser i stedet ud til at have været de mange udskiftninger, som Raphinha havde svært ved at acceptere. Her forsøger Xavi at forklare beslutningerne ud fra en træners perspektiv.
“En træner er nødt til at forstå, at kampen afhænger af præstationen.”
Og så siger han det helt direkte:
“Hvis du ikke præsterer godt, er jeg nødt til at sætte en anden spiller ind, og vi havde spillere, der kunne gøre en forskel.”
Xavi fortæller også om en konkret samtale med Raphinha på træningsbanen, da frustrationen fyldte hos brasilianeren.
“Jeg husker en rigtig god samtale med Raphinha til træning, da han følte sig frustreret.”
Her forsøgte han at berolige ham og minde ham om det længere perspektiv.
“Jeg sagde til ham: ‘Rafa, du har skrevet under her for fem år, tag det roligt. Vi tror på dig. Tag det roligt, vær dig selv.’”
Han erkender samtidig, at udskiftningerne mentalt ikke hjalp spilleren.
“Jeg ved, at udskiftningerne ikke hjalp ham mentalt, men nu er han virkelig kommet frem i lyset.”
Til sidst lyder der en tydelig tilfredshed fra Xavi over at se Raphinha lykkes i klubben.
“Jeg er glad for, at Raphinha er eksploderet i Barcelona. Vi gav ham så meget støtte. Han er en god fyr, en vinder, ansvarlig og en leder.”
Det er en bemærkelsesværdig vurdering, fordi den flytter fortællingen væk fra konflikt og over mod noget langt mere genkendeligt i topfodbold: en stærk spiller, en krævende træner og en relation, der ikke altid så varm ud udefra, men som internt måske byggede på mere tillid, end man troede.
