Et af Europas mest eftertragtede unge talenter har sendt et klart signal om sin fremtid, og det kan vække opsigt i både Barcelona og Real Madrid.
Den 20-årige hollænder Kees Smit, der i øjeblikket spiller for AZ Alkmaar, har nemlig afsløret, at han drømmer om at spille i La Liga i fremtiden. Det gør han i et interview, som Diario Sport henviser til, hvor han slår fast, at Spanien er hans førstevalg.
Han fremhæver både klimaet og spillestilen som afgørende faktorer og understreger, at en fremtid i La Liga tiltaler ham mere end andre europæiske ligaer.
Samtidig lægger den unge midtbanespiller ikke skjul på sin fascination af Barcelona. Han fortæller, at han voksede op med at se Barcelona spille, og at han var betaget af Lionel Messi og Andres Iniesta.
Flere europæiske topklubber, herunder også hold fra Premier League, følger udviklingen tæt, og alt tyder på, at Smit kan blive et varmt navn på sommerens transfermarked.
Den unge hollænder forventes at koste over 350 mio. kroner, hvilket kan gøre en handel vanskelig for Barcelona, der har andre prioriteter i transfervinduet.



























