Der er ingen tvivl om, at FC Barcelona i skrivende stund er meget opsatte på at styrke sig forud for det kommende transfervindue, og har flere topspillere i kikkerten til mulige sommer-signings.
Heriblandt er den tidligere Superliga-profil, Andreas Schjelderup, på radaren. Den 21-årige tidligere FC Nordsjælland-stjerne er således af Mundo Deportivo blevet sat i forbindelse med et skifte til FC Barcelona til sommer.
Nu har Schjelderup selv reageret på rygterne om interessen fra Blaugrana-klubben, og konkret har nordmanden udtalt sig efter Benficas kamp mod FC Arouca. Netop til denne kamp blev det af mediet afsløret, at flere Barcelona-scouts var på stadion for at se nordmanden spille.
Til spørgsmålet om han havde set FC Barcelona-spejderne har den norske dribler udtalt sig på følgende vis: “Jeg vidste det ikke. Det ville være fantastisk, hvis det er sandt.“
Schjelderup har kontrakt med Benfica frem til sommeren 2028, og i denne sæson har han præsteret at score syv mål og lave fire assists i 36 optrædener på tværs af alle turneringer.



























