Real Madrids planer for sommer-transfervinduet involverer forstærkninger til især de bagerste geledder i midterforsvaret. I den forbindelse har Dortmunds Nico Schlotterbeck været meldt klar til at tage turen til den spanske hovedstad.
Men i mellemtiden er Florentino Perez nu faldet over en ny midtstopper. Denne gang i Premier League, hvor Crystal Palaces franske stopper, Maxence Lacroix, er ny mand på radaren. Dét skriver mediet, Defensa Central.
Der er dog væsentlig konkurrence fra andre europæiske storklubber, hvor mediet konkret nævner, at Liverpool fører kapløbet om den 25-årige franske forsvarsprofil.
Faktisk meldes også Chelsea, Aston Villa og Bayern München særligt interesseret i Lacroix, der har været en stor profil for Crystal Palace under Oliver Glasner de seneste måneder.



























