Live – Mest læste nyheder

Morten Pedersen

Real Madrid-præsident ville have gammel kending som træner – Men det gik ikke

Forentino Perez havde håbet at få Zinedine Zidane som træner igen, men det kommer ikke til at ske.

Det tyder på, at Real Madrid skal have ny træner efter denne sæson, hvor de kan skille sig af med Alvaro Arbeloa igen, og klubbens præsident Florentino Perez havde angiveligt Zinedine Zidane som hans førstevalg, efter han tidligere har stået i spidsen for klubben i to omgange.

Ifølge El Mundo var Zidane længe ønsket internt i Madrid-ledelsen som den ideelle kandidat til at føre klubben ind i en ny æra. Den franske træner har allerede skrevet sig ind i klubbens historie med stor succes, og idéen om et tredje kapitel på Santiago Bernabeu blev internt diskuteret som en seriøs mulighed.

Men nu er døren angiveligt lukket. Zidane har ifølge mediet ingen planer om at vende tilbage til Real Madrid, og timing spiller en afgørende rolle. Den tidligere verdensstjerne sigter i stedet mod et nyt kapitel i karrieren som landstræner for Frankrig efter VM i fodbold 2026.

Det betyder, at Real Madrid må se sig om efter andre løsninger, hvis der skal findes en ny cheftræner på længere sigt. Klubben står dermed uden deres førstevalg, selvom Zidane længe blev betragtet som den mest oplagte kandidat internt i organisationen.

Zidane har tidligere to gange ført Real Madrid til stor succes, hvilket har cementeret hans status som en af klubbens mest respekterede figurer nogensinde. Men denne gang ser det altså ud til, at et comeback ikke bliver en realitet.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder