Live – Mest læste nyheder

Morten Pedersen

Real Madrid-profil ramt af alvorlig skade

Ferland Mendy har spillet færdig for denne sæson, og er ude i em del måneder med en skade.

Ferland Mendy står over for endnu en længere pause fra fodbolden efter nye problemer med en alvorlig lårskade, der kræver kirurgisk indgreb.

Den franske venstreback har tidligere haft store fysiske udfordringer med den samme skade. Sidste år blev han opereret for en skade i den proximale sene til den forreste lårmuskel, en skade der opstod i forbindelse med en kamp i Copa del Rey mod Barcelona.

Dengang var Mendy ude i flere måneder, og genoptræningen var både langvarig og krævende. Nu tyder alt på, at han igen må igennem en lignende proces, efter at en ny operation er blevet nødvendig.

Ifølge spanske medier kan den franske forsvarsspiller være ude i omkring fem måneder, hvilket vil være et betydeligt slag for Real Madrid, der mister en af sine mest rutinerede og defensive vigtige spillere i en afgørende del af sæsonen.

Skaden kommer på et uheldigt tidspunkt, hvor Mendy ellers havde kæmpet for at genvinde en stabil rolle i startopstillingen. Hans fysiske styrke og defensive disciplin har gjort ham til en vigtig brik i truppen, men gentagne skadesproblemer har skabt usikkerhed omkring hans kontinuitet.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder